Gå til indhold
Prototype. Formularer sender intet.
rettigheder.dk

Internationalt varemærke

Hvis du ønsker at beskytte dit varemærke internationalt, kan du vælge enten at ansøge via det internationale ansøgningssystem kaldet Madrid-systemet eller ansøge nationalt hos de lokale myndigheder i hvert land.

NATIONAL ANSØGNING

Hvis du kun ønsker at registrere dit varemærke i få lande eller i lande, som ikke deltager i Madrid-systemet, kan du vælge at ansøge nationalt i hvert af de ønskede lande.

Priserne varierer en del fra land til land. Udover udgifterne til ansøgningen og ansøgningsgebyrer til de nationale myndigheder, må der ofte påregnes en udgift til en lokal repræsentant, som kan bistå med at indlevere ansøgningen.

INTERNATIONAL ANSØGNING

Madrid-systemet er et koordineret ansøgningssystem, som omfatter i alt 130 lande og dækker mere end 80% af den samlede verdenshandel.

Man kan få adgang til at benytte Madrid-systemet, når man har indleveret en national varemærkeansøgning (basisansøgning). Man skal derfor først ansøge om registrering af varemærket i enten Danmark eller EU, før man kan anvende Madrid-systemet til international registrering.

Hvis varemærket er ledigt, kan du beskytte rettighederne med en varemærkeregistrering i Danmark, EU eller Internationalt. Herved får du en eksklusiv ret, som betyder, at du kan forbyde andre at benytte navnet uden din tilladelse.

Tjek om navnet er i brug

Fortæl hvad du sælger, så sorterer vi registreringerne efter det, der betyder noget for dig.